Skatteøen

| PRISTABEL | O | A | B | C | D | |
| Løssalg | 325 | 275 | 205 | 145 | 85 | |
| Abonnement | 275 | 225 | 155 | 95 | 60 | |
| Unge u. 25 | 250 | 200 | 130 | 70 | 55 | |
| Gruppe | 305 | 255 | 185 | 125 | 70 | |
Folketeatret.dk
11. december 2009 - 6. februar 2010
Ethvert barn mellem 6 og 100 år kender historien om drengen Jim Hawkins og hans hæsblæsen-de eventyr på de store have.
Historien tager sin begyndelse i 1745 på kroen ’Admiral Benbow’, der bliver drevet af Jims mor, Mrs. Hawkins. Den gamle sørøverkaptajn Bill Bones ankommer til kroen med en mystisk rejsekiste. Jim finder et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde. Kaptajn Flints gemte skat skal findes, og sammen med doktoren Livesey og godsejeren Trelawney tager Jim af sted på det gode skib Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder John Silver – forklædt som skibskok. Et spændende kapløb om skatten er sat i gang…
Første gang, Skatteøen blev sat op på Folketeatret, var i 1986. Forestillingen blev en kæmpe succes og har siden spillet over 650 gange. Det blev et eventyr for teatret, da Sebastian sagde ja til at skrive sangene og musikken og dermed gjorde Skatteøen til en familiemusical. Det blev til pladebranchens musicalbestseller med over 100.000 solgte eksemplarer. Det er ikke kun i Danmark, at Skatteøen har gået sin sejrsgang i Sebastian/Harris’ musicalversion. Forestillingen har også spillet i Norge, Sverige og en lang række østeuropæiske lande.
Sidste gang, den blev opført på Folketeatret, var i 2001, og den har ikke været på turne siden 1989. Så nu synes vi, at tiden er inde til at genopleve den uforglemmelige historie og glæder os til at sende den på eventyr rundt i landet.
Som Jim kan man opleve pigernes helt fra Jesus og Josephine og B-Boys Sebastian Aagaard-Williams. Lars Bom skal prøve kræfter med den efterhånden legendariske rolle som søulken John Silver, Frank Rubæk sætter i scene, og vi har fået scenografen Terry Parsons hentet hertil fra England til at sætte nogle fantastiske og eventyrlige rammer for den udødelige historie.
Skatteøen bliver den største familieforestilling Det Danske Teater/folketeatret.dk nogensinde har sendt på turne og for at imødekomme den store efterspørgsel, har vi lavet en stor og en lille udgave – så også de mindre spillesteder kan få mulighed for at opleve det
Instruktion, scenografi m.m.
Forfattere Sebastian & Preben Harris
Koreograf Birgitte Næss-Schmidt
Stage fight Søren Poppel
Komponist Sebastian
Instruktør Frank Rubæk
Scenograf Terry Parsons
Kapelmester Fini Høstrup samt 4-6 mands orkester
Medvirkende:
Lars Bom
Sebastian Aagaard-Williams
Kirsten Price
Mikkel Vadsholt
Torbjørn Hummel
Gerard Carey Bidstrup
Rasmus Haxen
Troells Toya
Niels Weyde
Albert Bendix
Søren Poppel
Peter Pilegaard
Jeff Schjerlund
Jesper Paasch Nielsen
Stine Henriksen
Ta´ i TEATRET indsamler medlemmernes mening om sæsonens teaterforestillinger. Dvs at du, når forestillingen har haft premiere, kan se her, hvad andre har syntes om forestillingen.
Du kan også få mulighed for at anmelde denne forestilling. Det kræver blot to ting:
1. At du har købt billetter til forestillingen via dit brugernavn her på www.ta-i-teatret.dk
2. At den dato du har købt billetter til er overstået.

