Store rabatter til unge
Hvis du er ung, kan du komme ekstra billigt i teatret – også selv om du kun vil se én forestilling.
Er du under 25 år, kan du spare 75 kroner på hver billet, uanset hvor mange du bestiller, og hvordan du køber dem. Du kan altså få billetten 75 kroner billigere, uanset om du køber til flere forestillinger samtidigt, eller om du køber billet til en enkelt forestilling i løbet af året.
Hvis du har tre venner, der også vil i teatret, findes der særlige kampagner:
Reumertbilletter
Reumert er en særlig kampagne for unge under 25. år. Er I mindst 4 unge, kan I komme i teatret for kun 60 kroner pr. billet. I kan reservere Reumertbilletter uden at købe i op til 45 dage før forestillingsdatoen. Indenfor fristens udløb skal din reservation være overført fra ”indkøbskurv” til ”mine bestillinger”, ellers slettes den automatisk.
Reumertbilletter koster kun 60 kroner, dog 150 kroner på Det Ny Teater. I kan købe Reumertbilletter til forestillingerne på Betty Nansen Teatret, Republique, Det Ny Teater, folketeatret.dk, Nørrebro Teater, Østre Gasværk Teater, Bellevue Teatret og Gladsaxe NY Teater. Ordningen gælder for billetter i prisgrupperne B og C.
Reumertbilletter har kun et begrænset antal billetter til rådighed. De bliver solgt efter ”først til mølle” princippet, og antallet af billetter til hver forestilling er begrænset.
Se alle forestillinger med Reumert-billetter her
T40
T40 er en særlig kampagne for unge under 25 år. Er I mindst 4 unge, kan I komme i teatret for kun 40 kroner pr. billet. I kan reservere T40 billetter uden at købe i op til 45 dage før forestillingsdatoen. Indenfor fristens udløb skal din reservation være overført fra ”indkøbskurv” til ”mine bestillinger”, ellers slettes den automatisk.
Man kan som hovedregel købe T40 billetter i prisgruppe C eller D – eventuelt i prisgruppe B, hvis teatret har valgt det. T40 tilbuddet har kun et begrænset antal billetter til rådighed. De bliver solgt efter ”først til mølle” princippet. Nogle teatre tilbyder desuden ledsagerbilletter, hvor op til 2 voksne kan købe billetter til samme pris. Se på den enkelte forestilling om T40 ledsagerbilletter tilbydes.



